Mød Annica og Benjamin ❤️

Brud Brudepar Brudeparret Bryllup bryllupsplanlægning corona coronabryllup Den store dag forlovelse forlovet Gom kærlighed planlægning sammenhold weddingplanning

Vi har har prøvet noget nyt. Da vi faldt over Annica's instagram med dette post:

 

(Tjek postet på instagram) 

 

 - skete det helt naturligt, da vi stillede et par spørgsmål, at Annica overtog bloggen, hvilket er blevet til dette skønne indlæg, hvor det er Annica's egne ord om hende og Benjamins forhold. Benjamin kommer også på banen men smukke og romantiske ord om hans kommende brud og kone. 

Vi er vilde med dem.

 

Læs med herunder: 

Jeg er uddannet pædagog og familieterapeut men skiftede branche sidste år og har nu egen webshop med tøj og accessories ( Vi har brug for mere info Annica- det lyder fantastisk 👉 Tjek den her: www.bymarly.dk )

Derudover passer jeg vores datter hjemme, i hvert fald 6 måneder endnu. I min fritid går jeg på jagt, og elsker i det hele taget at være ude.

Benjamin elsker overhovedet ikke at være ude. Til gengæld kan han godt lide underligt dansk undergrunds rap, som jeg ikke forstår, og han tager gerne til en koncert alene fordi "jeg møder jo som regel nogen jeg kender alligevel". 
Derudover er han senior operator på Haldor Topsøe.

Vi har været kærester i 5 år, men har kendt hinanden i 10. Vi mødtes til en nytårsfest hos fælles venner. Benjamin skrev til mig nogle dage efter. Så blev vi gode venner, og der lå lidt i luften, men ingen af rykkede på noget, så pludselig fik vi begge to kærester. Så gik der nogle år, hvor vi ikke snakkede sammen, og pludselig blev vi singler på samme tid.

 

Vi så hinanden et års tid før vi blev "officielle", hvor jeg blev ved med at sige, at det ikke gik, og vi ikke var et godt par, og Benjamin blev ved med at insistere på, at det var vi altså. Så sådan blev det. Så gik der yderligere 6 måneder, før jeg tænkte, at nu var jeg klar til, at han skulle flytte ind. 


Billede fra Annica's instagram


Definer romantik??
Altså... I dag sagde Benjamin følgende "glædelig et års forlovelses dag" og jeg spurgte "er det noget man fejrer?" Og han sagde, "det ved jeg ikke, men var facebook der fortalte mig det"
Mig: "det tror jeg altså ikke man fejrer"
Benjamin: "pyha så har jeg ikke dårlig samvittighed over jeg ikke nåede at bestille blomster"
Men vi har aldrig været særligt romantiske.
Benjamin er altid meget sød og kærlig og jeg er god til at rulle øjne.. og han er god til at håndtere, når jeg ruller øjne.

Benjamin friede henover Shepard's pie herhjemme. Eller... Han gav mig ringen. Og så fik han ikke lige spurgt, fordi han lige ville tjekke min reaktion på ringen. Så 20 min. efter holdt han en sød "tale", som jeg desværre ikke kan huske så meget af fordi jeg blev lidt overrumplet af da han sagde "så jeg synes vi skal gifte os".
Og det er så et år siden i dag.

Vi skal giftes d.19 juni 2021.
Altså, jeg har min kjole og vi har ringene. Og fotografen. Og stedet.
Vi skal borgerligt vies, kun for de nærmeste hjemme i haven. Selve festen skal faktisk holdes på en byggeplads.
Mine forældre har en grund, hvor der er ved at blive bygget en stor hal. Så den låner vi, og så kan vi bruge så lang tid på at pynte op og pynte ned som vi vil. Hvilket vi har brug for. Fordi vi er ret sløve til at få planlagt noget.
Men vi kommer til at bruge nogle af alle de materialer der er på en byggeplads til selve oppyntning. Paller, kabelruller osv. Og så forspire jeg en masse blomster herhjemme.

Vi er stadig ret åbne overfor det meste. Især pga. Corona. Vi holder os under 50, og håber at det er det sikre valg.
Og skulle det gå så galt at vi ikke kan holde fest, så holder vi bare vielsen, da det alligevel er det vigtigste.
Vores datter skal udmiddelbart med, i det omfang hun selv magter. Og andres børn 🤷‍♀️ Tror vi lader det være lidt op til gæsterne. Hvis man gerne vil have sit barn med er det da okay, men tror faktisk de færreste vil. Min niece på 12 vil meget gerne med, så det skal hun selvfølgelig.

Benjamin siger jeg er en chillzilla. (Han bliver nok klogere om 5 måneders tid)

Jeg troede ikke man kunne være ven med sin kæreste, sådan rigtigt. Men Benjamin er min bedste ven. Han er den sjoveste jeg kender. Og han dømmer mig aldrig. Han er det mest rummelige menneske. Overfor mig... Ikke så meget andre. Der er han lidt handicappet.
Han lader mig altid vide, hvor meget jeg og vores datter betyder for ham.
Han er vanvittig lærenem og klog og til tider besat og ved alt. Og hvis han ikke ved det, eller kan det, finder han ud af det.

Benjamin:

Det bedste ved Annica er, at hun siden jeg så hende første gang, gav og giver mig den helt rigtige mave fornemmelse, og da vi endelig blev kærester, var jeg ikke i tvivl om, at hvis jeg skulle have børn, skulle det være med hende.
Hun er den bedste, sjoveste, dejligste og smukkeste jeg ved ,og min aller bedste ven.
Selv om jeg nogle gange kan få hende til at krumme tæer, er jeg aldrig i tvivl om at hun elsker og vil mig.

Årh det sidste skrev han helt selv 😅😭🥰

 

Hvor skønne er de lige. Tillykke med 1 års forlovelse og det kommende bryllup til Annica og Benjamin.

Håber i nød at læse det lige så meget som os, og fandt glæde, romatik eller inspiration. God dag fra Team Marry Me ... og Annica og Benjamin


Ældre opslag Nyere opslag


  • Diana Vile Michaelsen

    Annica & Benjamin er fantastiske.
    Annica er min dejlige veninde jeg har kendt siden vi gik i børnehave. Hun var maid of honor til mit bryllup i december. Jeg glæder mig helt vildt til deres bryllup næste år ♡


Kommenter

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort