Bryllupskonsulentens 5 gode råd til Bryllupsplanlægningen

Brud Bryllup bryllupskonsulent bryllupsplanlægning Den store dag fest forlovet Gom Inspiration planlægning weddingplanning

Vi har haft virtuelt møde med vores Bryllupskonsulent Lisa. Vi fik en snak om, hvordan man kan ruste sig til det store planlægningsarbejde ved et bryllup. Hun kommer her med nogle gode råd til at klare både de store og de små ting. 

Hvad er det bedste at starte med, hvad skal man huske?

Her kommer Lisa med 5 gode råd at følge, når man planlægger et bryllup:

 

1. Lav en liste over de 5 vigtigste ting til brylluppet

Når man planlægger en stor begivenhed som et bryllup, sker det, at man måske skal gå på kompromis, med de drømme man har om, hvordan brylluppet skal være. Der kan være mange grunde til det: økonomi, man ikke kan finde den rigtige invitation, musik eller noget helt tredje. 
Derfor er det en rigtig god ide at lave en liste over 5 ting, som du ikke vil gå på kompromis med. Så kan du selv vælge om det betyder at budgettet skal sættes op således at der er råd til drømme brudekjolen, eller at man gerne vil udskyde brylluppet, fordi man drømmer om en bestemt dato at blive gift på.

Uanset hvilke 5 ting det er, så er det altid rart at man har 5 ting, som bliver som man drømmer om. Så har man det oftest lidt nemmere ved at gå på kompromis med andre aspekter af brylluppet.
Vær realistisk ift. budget og drømme. Når du har fundet dine 5 vigtigste ting, er det tid til at få lagt et realistisk budget.

 

2. Lav budget! 

Måske er det ikke det sjoveste eller det letteste at se på økonomi, når du skal planlægge din bryllupsfest, men Lisa anbefaler at sætte et budget helt fra start. Så kan du meget bedre begynde at researche, da du kan søge på det, som ligger inden for dine økonomiske rammer. Et bryllup for ca. 80 gæster kan f.eks. koste alt fra 50.000 kr. til 300.000 kr.
Prisen kommer oftest an på antal gæster, og dernæst hvilket sted du vælger at holde bryllupsfesten. Derfor er næste punkt på denne liste naturligvis at få lavet gæstelisten og dernæst booket bryllupslokationen.

 

3. Lav gæstelisten!

Hvem skal med og hvor mange? Det kan være lidt af et puslespil at få lavet gæstelisten. Hvor går grænsen for hvem i familien der inviteres, og hvem der ikke inviteres? Hvor mange venner skal der med og hvad med kollegaer? Det er godt a få skabt et overblik over gæstelisten hurtigst muligt og det kan du med fordel gøre ved hjælp af Lisas oversigt over hvem der skal inviteres med her! 

 

4. Book feststed for brylluppet!

Når i ved, hvor i gerne vil holde jeres bryllup, så er det vigtigt at booke det med det samme. Der er altid mange, der planlægger bryllup, så det er vigtigt at sikre sig jeres drømmelokation uanset, om i drømmer om et romantisk slotsbryllup, et eksotisk strandbryllup eller et hyggeligt havebryllup. 

 

5. Beslut dig for bryllupstemaet!

Når Lisa taler om bryllupstema, mener hun hvilke farver og hvilken stemning du ønsker at skabe med dit bryllup. Det kan gøre en utrolig forskel at vælge den rette pynt i mængde og farver. Hvis du skal holde slotsbryllup kan du med fordel vælge en kongeblå i farvetema eller andre farver der giver den kongelige stemning. Skal du holde havebryllup, så kan du f.eks bruge varemere farver der skaber en hyggelig og afslappet stemning. Der er altid det sikre men elegante valg til en hver bryllupsfest, nemlig guld eller sølv, men det er helt op til dig hvilke farver og kombinationer du vælger til den stemning du ønsker at skabe. Det der er en god ide er at tage beslutningen tidligt så du ved hvad du kan kigge efter når du søger efter f.eks blomster og pynt til dit bryllup.

 

Det er altid hyggeligt og inspirerende at snakke med Lisa, der er professionel og detaljeorienteret. Hvad enten hun er booket til at klare koordinering af dit festlokale eller hele brylluppet fra start til slut med alt hvad det indebærer, så løfter hun din fest til et højt niveau. Hun har sans for at se hvad lige præcis du ønsker, og hvad du synes er smukt og det der er essensen af dit bryllup.

Det kan være en helt igennem fantastisk oplevelse, også for dem der ikke er så glade for praktik og koordinering. Det er bare at tage en ting ad gangen, og vi synes Lisas 5 gode råd kommer hele vejen rundt i planlægningen. 

Vi håber i får glæde af dem. Skriv hvis i har spørgsmål, både her i kommentarfeltet, til os eller til Lisa på www.weddingtales.dk 

Hvis i har lyst til at booke Lisa får i 1 times gratis uforpligtende møde hvor i sammen finder ud af hvilken løsning der passer jer. Besøg hendes hjemmeside og læs mere her!


Ældre opslag Nyere opslag


Kommenter

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort